Dokumenteret virkning · Behandlingsforløb tilpasset din hud · Vi er med dig hele vejen · Tæt samarbejde med speciallæge
Rosacea behandling
Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver vedvarende rødme, synlige blodkar og ofte små betændte knopper i ansigtet. Tilstanden kan variere fra mild rødme til mere udtalte gener med hævelse, øjenirritation og kraftige udbrud. Selvom rosacea ikke kan helbredes, kan symptomerne kontrolleres med den rette behandling. Hos O’Skin tilbyder vi et målrettet forløb, hvor laserbehandling, kemisk peeling og eventuelt receptpligtig medicin kan kombineres efter behov for at skabe ro i huden, reducere rødme og forbedre hudens struktur.
Hvad er rosacea?
Rosacea rammer typisk voksne over 30 år, både kvinder og mænd, og viser sig især på kinder, næse, pande og hage.
Rosacea opdeles i grader:
- Mild rosacea: let rødme og små karudvidelser, som kommer og går.
- Moderat rosacea: vedvarende rødme, synlige blodkar, knopper og irritation.
- Svær rosacea: kraftig rødme, fortykket hud eller øjenrosacea (okulær rosacea) med svie og tørhed i øjnene.
Mange forveksler rosacea med såkaldt ‘voksen akne’, men tilstanden er en selvstændig hudsygdom. Uanset graden kan den påvirke selvværdet markant. Derfor er det vigtigt at få stillet korrekt diagnose og lagt en skræddersyet behandlingsplan.Hvad kan vi behandle ved rosacea?
- Vedvarende rødme i ansigtet
- Synlige blodkar og karsprængninger
- Knopper og urenheder, der ligner akne
- Irritation og svie i huden
- Okulær rosacea (kræver vurdering af speciallæge)
Resultater

Sådan foregår Rosacea behandlingen
Forundersøgelses: Før behandlingen laver vi en individuel hudanalyse og gennemgår dun huds ‘historie’. Sammen tilrettelægger vi et forløb, som ofte kombinerer laserbehandling, peeling og medicinsk behandling. Ved behov inddrages speciallæge.
Selve behandlingen: Behandlingen starter med en mild kemisk peeling, som renser og eksfolierer huden, så laseren virker mere effektivt. Derefter udføres en non-ablativ laserbehandling, hvor korte lysimpulser absorberes i hudens blodkar.
Non-ablativ betyder, at laseren arbejder under hudens overflade uden at fjerne hudens overfladelag, hvilket gør behandlingen skånsom med minimal nedetid. Dette dæmper betændelse, reducerer karudvidelser og stimulerer dannelsen af nyt kollagen. Selve laserbehandlingen tager få minutter og opleves som små varme prik i huden.
Efter Rosacea behandlingen
Efter behandling: Huden kan være let rød og varm i 1–2 dage. De fleste vender tilbage til arbejde og sociale aktiviteter dagen efter. En mild fugtighedscreme og solbeskyttelse anbefales, og vi vejleder dig i hudplejeprodukter, som støtter din hud bedst muligt.
Resultater: De første forbedringer ses efter 1–2 uger, med gradvis reduktion af rødme og knopper. Vi anbefaler typisk 3 laserbehandlinger med 3–4 ugers interval for et stabilt resultat.
Rosacea er kronisk, men kan holdes under kontrol gennem kombinationen af behandlinger og vedligeholdende hudpleje. Mange oplever langvarig ro i huden, bedre hudstruktur og et sundere udseende.

Priser på Rosacea behandling
| Ydelse | Pris |
|---|---|
| Rosacea/rødme konsultation hos sygeplejerske | Gratis |
| Rosacea/rødme laserbehandling inkl. peeling | 2500 DKK |
| Medicinsk forløb | 3900 DKK |
| Behandlingspakke – 3 x Rosacea/rødme laserbehandling inkl. peeling | 7200 DKK |
| Rosacea/rødme – medicinsk pakke (3 x laserbehandling inkl. peeling og medicinsk forløb) | 11400 DKK |
| Receptgebyr | 500 DKK |
| Fremmøde kontrol ifm. medicinsk forløb | Gratis |
| Kontrol efter medicinsk forløb | Gratis |
Få svar på dine spørgsmål
Hvor længe holder resultaterne?
Behandlingen kan typisk reducere symptomerne tydeligt og holde dem nede i længere perioder. Da rosacea er en kronisk hudsygdom, kan den ikke fjernes helt, men kontrolleres. Hvor længe resultaterne varer, afhænger både af sygdommens sværhedsgrad og om forløbet omfatter alene laser og peeling eller også suppleres med medicinsk behandling. Vi anbefaler vedligeholdende behandlinger og en tilpasset hudplejerutine for at fastholde effekten.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Et typisk forløb består af 3 laserbehandlinger inkl. kemisk peeling med ca. 3–4 ugers interval. Din behandler vurderer behovet for opfølgende vedligehold.
Er behandlingen smertefuld?
De fleste oplever kun let ubehag, som små varme prik. Ubehaget aftager hurtigt efter behandlingen.
Er der helingstid?
Der kan forekomme let rødme og hævelse i 1–2 dage. De fleste kan allerede samme dag vende tilbage til arbejde og sociale aktiviteter.
Hvilke bivirkninger kan forekomme?
Milde bivirkninger kan være rødme, hævelse og let skællende hud. Sjældent kan der forekomme nældefeber eller pigmentforandringer. Infektion er yderst sjælden.
Hvem bør undgå behandlingen?
Gravide, ammende, personer i behandling med visse typer medicin samt personer med aktive hudinfektioner bør ikke behandles.
Hvordan skal jeg forberede mig?
Undgå sol og selvbruner op til behandlingen. Mød helst uden makeup, og mænd bør barbere sig dagen før.
Hvordan plejer jeg huden efter behandling?
Brug mild fugtighedscreme og solbeskyttelse dagligt. Vi vejleder dig altid i en tilpasset daglig hudplejerutine, og du har mulighed for at købe dermatologisk hudpleje direkte i klinikken. Undgå sauna, svømmehal og peeling-produkter i en uge.
Kan jeg kombinere rosacea behandling med andre behandlinger?
Ja, mange vælger at kombinere rosacea behandling med fx ansigtsbehandlinger og en god hudplejerutine til hud for at holde huden i ro. Din behandler rådgiver om, hvad der passer bedst til din hud.
Kan rosacea behandles permanent?
Der findes ingen helbredelse, men symptomer kan holdes nede med kombineret behandling og korrekt hudpleje.
Hvad med rosacea i øjnene (okulær rosacea)?
Okulær rosacea kan give tørre og irriterede øjne. Behandling kræver vurdering af speciallæge og ofte medicinsk behandling.
Hvilke faktorer kan forværre rosacea?
Alkohol, stærk mad, sol, stress og hormonelle faktorer kan forværre symptomer. Behandlingen hjælper, men livsstilsfaktorer spiller også en rolle.
Er behandlingen sikker året rundt?
Ja, non-ablativ laser og kemisk peeling kan udføres på alle hudtyper året rundt med minimal risiko for pigmentforandringer. Det anbefales dog altid at bruge solfaktor dagligt, da solbeskyttelse er en vigtig del af behandlingen og vedligeholdelsen af rosacea.
Tilbyder I opfølgning?
Ja, vi tilbyder altid opfølgning og planlægger vedligehold efter behov, så du kan bevare resultaterne.



