Dokumenteret virkning · Behandlingsforløb tilpasset din hud · Vi er med dig hele vejen

Behandling af akne med effektive resultater

Akne er en af de mest udbredte hudsygdomme og rammer både teenagere og voksne. Uanset om du oplever mild akne, hormonelle udbrud eller svær, cystisk akne, kan det have en stor indvirkning på din hverdag, dit selvværd og din huds sundhed. Hos O’Skin Clinic tilbyder vi individuelle behandlingsforløb, som kombinerer evidens med klinisk erfaring. 

Vi har en speciallæge i dermatologi tilknyttet klinikken, som vi arbejder tæt sammen med, hvilket sikrer højeste faglighed og tryghed. Vores tilgang er helhedsorienteret og tilpasset din huds behov, så du får et trygt forløb, der passer til netop din hudtype og grad af akne.


Hvad er akne?

Akne er en kronisk betændelsestilstand i hudens talgkirtler og hårsække. Den viser sig som hudorme, bumser, røde papler, pustler og i sværere tilfælde dybe knuder (noduli) og cyster. Akne skyldes et samspil af øget talgproduktion, tilstopning af hårsække, bakterien Cutibacterium acnes og en betændelsesreaktion i huden. Hos unge er det ofte hormonelle ændringer i puberteten, der udløser akne, mens voksne oftere rammes af hormonelle udsving, stress og livsstilsfaktorer.

Hvilke typer akne findes der?

  • Voksenakne: mere vedvarende, ofte inflammatorisk og ledsaget af pigmentforandringer.
  • Mild akne: hudorme og enkelte bumser.
  • Moderat akne: papler, pustler, udbredte udbrud.
  • Svær akne: dybe, smertefulde cyster og risiko for arvæv.
  • Hormonel akne: ofte hos kvinder, ses typisk langs kæbelinje og hage.

Resultater

Sådan foregår en aknebehandling

Du starter med en grundig akne konsultation, hvor vi vurderer hudtype, aknegrad og eventuelle underliggende årsager. Her lægges en plan, som kan inkludere medicin (tabletter eller cremer), kemiske peelinger, laserbehandlinger eller kombinationer.

Selve behandlingen

Vi arbejder typisk i kombinationer for bedst effekt. En kemisk peeling eksfolierer huden, fjerner overskydende talg og døde hudceller, hvorefter en non-ablativ laserbehandling dæmper inflammation, reducerer aknebakterier, mindsker røde ar efter akne og stimulerer hudens helingsprocesser. Non-ablativ betyder, at laseren arbejder i de dybere hudlag uden at fjerne hudens overflade, hvilket giver en effektiv behandling med kort nedetid.

Ved svær akne kan receptpligtige cremer eller tabletbehandling være nødvendigt. Andre klienter har bedst effekt af forløb med kemiske peelinger, laserbehandlinger og dybderensende ansigtsbehandlinger, som hjælper med at forebygge tilstopninger og understøtte hudens balance. Hele forløbet tilpasses individuelt og følges tæt af vores specialuddannede behandlere.

Efter aknebehandlingen

Efter behandlingen kan du opleve let rødme, hævelse, måske lidt afskalning – men det er helt normalt og forbedres hurtigt. De fleste kan bruge let make up dagen efter. Vi vejleder altid i skånsom efterpleje.

Resultater af aknebehandling

De første forbedringer ses ofte efter 2–4 uger, med fuld effekt efter 2–3 måneder. Rødme og ar reduceres gradvist. Vores non-ablative laserbehandling er også med til at reducere røde ar efter akne, hvilket er dokumenteret i flere studier (fx Park et al., 2014; Hu et al., 2024).

Akne kan blusse op igen, men hos mange aftager eller brænder det ud med alderen. Tidlig indsats, forebyggelse og vedligehold mindsker sandsynligheden.

Priser på Akne behandling

Ydelse Pris
Akne konsultation hos sygeplejerske Gratis
Akne konsultation hos speciallæge1200 DKK
Dybderens ansigtsbehandling1500 DKK
Akne laserbehandling inkl. peeling2500 DKK
Medicinsk forløb 3900 DKK
Behandlingspakke – 3 x akne laserbehandling inkl. peeling7200 DKK
Akne-pakke (3 x laserbehandling inkl. peeling og medicinsk forløb)11100 DKK
Forlængelse af medicinsk forløb2500 DKK
Fremmøde kontrol ifm. medicinsk forløbGratis
Kontrol efter medicinsk forløbGratis

Få svar på dine spørgsmål om aknebehandling

Hvad er akne, og hvorfor opstår det? 

Akne er en hudsygdom, hvor talgkirtlerne bliver tilstoppede og betændte. Det skyldes en kombination af øget talgproduktion, bakterier og betændelsesreaktioner i huden.

Hvad er forskellen på mild, moderat og svær akne? 

Mild akne viser sig som hudorme og få bumser. Moderat akne omfatter også papler og pustler. Svær akne er præget af dybe, smertefulde cyster og risiko for arvæv.

Hvad er forskellen på akne og rosacea? 

Akne skyldes primært overaktiv talgkirtel og hudorme, mens rosacea giver vedvarende rødme, synlige blodkar, varmefornemmelse og kan også give bumselignende udbrud. Rosacea kaldes fejlagtigt “voksenakne”, men er en anden hudsygdom.

Hvornår ser jeg resultater af behandlingen? 

De fleste oplever forbedring indenfor 2–4 uger. Den fulde effekt ses ofte efter 2–3 måneder.

Er behandlingen smertefuld?

Kemisk peeling kan føles som en prikkende eller sviende fornemmelse i huden under selve behandlingen, men ubehaget aftager hurtigt, når peelingen neutraliseres. Laserbehandling beskrives ofte som små varme stik i huden, hvilket de fleste oplever som mildt og kortvarigt.

Er der bivirkninger?

Let rødme og hævelse er normalt efter både kemisk peeling og laser. Laserbehandling kan give en kortvarig varmefornemmelse og rødme, der aftager i løbet af timer til et par dage. Kemisk peeling kan give let afskalning og rødme i dagene efter. Sjældent kan der opstå pigmentforandringer eller overfladiske sår. Medicinsk behandling kan også medføre bivirkninger, som du vejledes grundigt i, hvis medicinsk behandling er relevant for dig.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Det afhænger af din hud og sværhedsgrad. De fleste får 3 behandlinger med kemisk peeling og laser, mens andre får længere forløb kombineret med medicin. Forløbet kan også suppleres med dybderensende ansigtsbehandlinger for at støtte resultaterne.

Hvem må ikke få behandlingen?

Gravide, ammende eller personer med visse hudsygdomme bør ikke få visse behandlinger. Dette vurderes altid ved konsultationen.

Hvordan skal jeg forberede mig?

Undgå sol, selvbruner og peelende produkter op til behandlingen. Vi gennemgår altid detaljeret forberedelse med dig.

Hvordan skal jeg passe min hud efter behandling?

Brug mild fugtighedscreme og solbeskyttelse. Undgå sauna, hård træning og sol de første dage. Vi vejleder dig i daglig hudpleje, hvis du ønsker dette.

Kan akne komme igen efter behandlingen?

Ja, akne kan komme tilbage. Med vedligeholdende hudpleje, dybderensende behandlinger og eventuelt supplerende medicin kan udbrud holdes nede.

Tilbyder I individuelle forløb?

Ja, alle forløb er tilpasset den enkeltes hud. Nogle får kun kosmetiske behandlinger som kemisk peeling, laser og dybderens, mens andre har behov for receptpligtig creme eller tabletbehandling.

Hvor foregår behandlingen?

Alle aknebehandlinger udføres på O’Skin Clinic i Kolding.

Får jeg vejledning i hudpleje under forløbet?

Ja, vi guider dig altid til hudpleje, der er skræddersyet til akne og til dit behandlingsforløb. Det kan omfatte anbefaling af renseprodukter, fugtighedscreme og solbeskyttelse, som understøtter resultaterne og forebygger nye udbrud.

Hvordan virker laser mod akne?

Laser reducerer inflammation og aknebakterier ifølge et studie i JAMA Dermatology. 

Kan non-ablativ laser reducere røde ar efter akne?

Ja. Studier har vist, at non-ablativ fractional laser kan reducere rødme og farveforstyrrelser (post-inflammatorisk erythem) efter akne. 

Et split-face studie (Park et al., 2014) viste signifikant forbedring af akne relateret rødme. En nyere undersøgelse (Hu et al., 2024) fandt, at non-ablativ laser kombineret med topiske antioxidanter forbedrede både rødme og pigmentændringer.

Fantastisk oplevelse! Jeg fik aknebehandling og min hud har aldrig været bedre. Jeg er blevet langt mere selvsikker, end jeg var før!

Relaterede behandlinger

Cookie-indstillinger